Nyhed! Nu får du op til 40 % i cashback hos 800.000 hoteller i hele verden. Læs mere her.

Har du spørgsmål?

Hvad er cashback?

Cashback er et loyalitetsprogram, der giver dig penge tilbage på dine køb, når du betaler med dit Visa Debit- eller Visa Kredit-kort hos én af de flere hundrede butikker, webshops og restauranter, vi samarbejder med over hele landet.

Hvordan virker cashback?

Så snart dine kort er tilmeldt cashback, optjener du automatisk en procentdel af dit køb, hver gang du betaler med dit Visa Debit- eller Visa Kredit-kort hos én af vores tilmeldte partnere. Senest 48 timer efter dit køb bliver din optjente cashback synlig i dine kontobevægelser, som du hele tiden kan følge i Mit Spar Nord. Her kan du også udbetale pengene til din NemKonto, når din optjente cashback overstiger 100 kr., og din cashback er “bekræftet”. Du kan også vælge at donere pengene til en udvalgt lokal forening. Læs mere om “afventende” og “bekræftet” cashback under “Cashback-saldo”.

Hvem kan bruge cashback?

Cashback er forbeholdt Spar Nord-kunder over 18 år med et Visa Debit- eller Visa Kredit-kort, men der er ingen særlige krav eller forpligtelser forbundet med at tilmelde sig cashback. Du kan desværre ikke tilmelde dit Visa Dankort. Men skifter du dit Visa Dankort ud med et Visa Debit-kort kan du tilmelde dig cashback i forbindelse med bestillingen af kortet. Du bestiller nemt og hurtigt et Visa Debit-kort på Mit Spar Nord.