Når vi registrerer dit køb, får din transaktion en status. En transaktion kan have 4 forskellige statusser:
- Reserveret: Dit køb er allerede registreret, men pengene er ikke trukket i din bank endnu. Når pengene er trukket, vil både købsbeløb og cashback fremgå.
- Afventende: Når din transaktion registreres efter dit køb, står din optjente cashback som “afventende” på din cashback-saldo i Mit Spar Nord. Din cashback er registreret, men endnu ikke tilgængelig.
- Bekræftet: Din cashback skifter status til ”bekræftet”, når vi har modtaget betalingen fra partneren. Du kan først udbetale til din Spar Nord-konto, når din cashback er bekræftet, og din saldo overstiger 100 kr.
- Refundering: Såfremt du foretager en refundering af dit køb, f.eks. ved en returvare, registrerer vi dette som en refundering, og din cashback fraregnes din cashback-saldo.
- Annulleret: Såfremt din cashback-transaktion bliver annulleret, kan det f.eks. skyldes, at den forretning, du handlede hos, er gået konkurs og derved ikke kan afregne din cashback for dit køb.